1979 Spil sammen ugen
Alsidigt program og dans, teater, cirkus o. lign

Skønt det endelige program endnu ikke foreligger, kan der godt lukkes lidt op for den "godtepose" som spil-sammen ugen bliver. Det kulturelle udvalg i Tornved kommune har bevilget 10.000 kr. til de forskellige arrangementer. Visesang. Emil fra Lønneberg som dukketeater og folkedans er blandt de mange tilbud, der gives til befolkningen i Tornved kommune i "Spil-sammen ugen", der er i ugen den 18. til 25. marts 1979. "Spil-sammen ugen" er et landsomfattende initiativ. Ud fra det foreløbige program for Tornved kommune ses det, at der bliver noget for enhver smag, og at der satses på amatører og på bredden.

Teater og dans
Søndag aften opfører Viskinge-amatørerne teaterstykket "På valsen" på Realskolen. Når teaterstykket er forbi, bliver "Musikværkstederne" præsenteret, og der vil være lejlighed for interesserede at melde sig. Herefter kommer "Hjembækspillemændene" og underholder et par timer.
Dukketeater
Børn fra Jyderup Realskole vil mandag og torsdag opføre Emil fra Lønneberg" som dukketeater i børnehaven Skovbrynet i Jyderup, og på bibliotekerne i Jyderup og Mørkøv samt på åndssvageforsorgens børnehave på Ellebjerg.

Blokfløjte
"Vi spiller blokfløjte" hedder en aften på Søbæksgården Det er Irmgard Mathisen, der står for den klassiske side af musikværkstedet. Desværre mangler vi nogle flere, der kunne tænke sig at være med, siger Irmgard Mathisen.

Rytmik
Povl Malmqvist fra Kalundborg klarer den rytmiske afdeling, samt jazz og beatmusikken. Det foregår på Søbæksgården En aften for voksne og en eftermiddag for unge.

Der foregår også andre musikalske aktiviteter med de vedr. ikke Jyderup Realskole.

"Spil-sammen ugen" slutter ugen på den "Gamle krudtfabrik" på Aerolitvej 25. marts 1979 kl. 14.001

Spil igen ugen
Spil sammen ugen i Tornved fortsatte tirsdag og 12 udøvende musikamatører deltog i aftenens samspil med rytmemusik på Søbæksgården i Jyderup. Guitaristerne var, hvad men kunne vente, i overtal, alligevel lykkedes det at få gruppearbejdet i gang. Der blev spillet mange slags musik lige fra gamle Beatles til country western melodier. Sct. Louis Blues blev øvet af alle deltagerne. Besætningen, var her trompet, guitarer, trommer, klaver, orgel og sang. Udover den megen guitarmusik blev der spillet gamle evergreens af jazzpræget art. Det blev aftalt, at mødes igen lørdag eftermiddag og her finpudse et program til søndagens store afslutningsfinale. Deltagerne i aftes holdt ud til kl. 23 og havde en udbytterig aften under ledelse af Poul Malmquist, Kalundborg2

Klassisk musik
Som et led i Spil sammen ugen i Tornved var der onsdag aften klassisk musikværksted på Søbæksgården i Jyderup. Under ledelse af Irmgard Mathiesen spillede folk, der ikke tidligere har prøvet at spille sammen, klassisk musik. Det var en gentagelse af arrangementet mandag aften, og det er meningen, at resultatet af det klassiske musikværksted skal præsenteres ved finalefesten for Spil sammen ugen på Jyderup Realskole på søndag. Det foregår i den nyindrettede teatersal på "Krudten", Aerolitvej3

Børneteater på Jyderup Bibliotek
Emil fra Lønneberg der torsdag blev vist på Jyderup Bibliotek blev et tilløbsstykke uden lige, 70 børn jublede over det morsomme dukketeater, som blev lavet af elever fra Jyderup Realskole. Børneteaterets succes har resulteret i at flere har udtrykt ønske om, at der skulle dannes en børneteaterforening i Tornved kommune4

Spil igen ugen sluttede med bravour - Meningen med "spil sammen ugen" var, at få musik og teaterlivet til at blomstre, og det synes jeg er lykkedes her i Tornved kommune i den forløbne uge, sagde overbibliotekar Bente Skat Andersen, da hun søndag eftermiddag kunne byde velkommen til omkring 200 tilhører ved den store afslutningsfest i teatersalen på Jyderup Erhvervsrettede Grundskole ("Krudten") Her blev præsenteret et festligt program, som var resultatet af ugens arrangementer. Der blev budt på rock-musik, kammermusik, folkesang, børneteater og folkedans. Og arrangementets konferencier, John Andreassen, der ikke har spillet trompet i henved 16 år, havde fået den ned fra sømmet i spil-sammen-ugen, ligesom Jørgen Folkmann havde fundet bassen frem, og var med til at bakke Andreassen op i nogle gamle traditionelle jazznumre. Lise Jensen, Jyderup, har arbejdet med i det rytmiske musikværksted, hvor 10-12 mennesker mødtes, og fik det til at svinge. Det fik man bevis på, da hun sang den gamle klassiker "Saint Louis Blues" og den gamle Beatles melodi "I Should Have Known Better", akkompagneret af hele rytmeholdet under ledelse af Poul Malmquist, Kalundborg. "Når vinden leger ta' fat" havde John Andreassen kaldt en sang, som Lise Jensen klarede med bravour. 10 børn i alderen 8-15 år var med til at fremføre Kattejammer-Rock, musik lavet af børn fra Vesterbros Ungdomsgård.

Klassisk musik Men spil sammen ugen har også beskæftiget sig med den klassiske musik. Og således blev der ved afslutningsfesten i skolens spisesal spillet kammermusik under ledelse af Irmgard Mathiesen. I ugens løb har en halv snes udøvere af klassisk musik øvet sig i det klassiske musikværksted, hvor diverse blokfløjter, krumhorn, tværfløjte, guitar og klokkespil var de anvendte instrumenter. "Johanna" og "Margretha" var eksempler på musik fra 1600-tallet, komponeret af Erasmus Widemann. "While Dancing Rests" var et eksempel på scenemusik fra det engelske hof, også fra 1800-tallet. Slutteligt spillede de 10 kammermusikere et stykke slavisk dansemusik, hvor kontrabas og xylofon prægede lydbilledet. Altsammen så fint fremført, at man næppe troede, at de medvirkende kun havde haft en uge til samspil. Børge Siefert, Friheden, stod derefter for et helt anderledes indslag. Hans oplæsning, sjællandske historier på dialekt, vakte stor morskab. Som noget mere alvorligt sang Pia Scharling, Jyderup, en svensk vise om et nøglebarn, ligesom hun sang en smuk fransk vise til eget guitar akkompagnement. I viseafdelingen var der andre gode indslag. Jørgen og Frank fra Jyderup spillede og sang deres egen komposition, "17 år", og en af deres engelsk tekstede sange. Poul Malmquist viste sig også at være en fremragende visesanger med Evert Taubes "Frithjoff i Arkadien", og "Du sku' møde mine venner" i Lise Jensens glade fortolkning udløste også bragende bifald.

Børneteater De mindste tilhørere kom helt op på mærkerne, da lærere fra Glim skole ved lejre opførte børneteater stykket "Den mystiske Tuba". Tilråb fra salen og spontan latter var udtryk for, at historien om den glade drage, der kom når man truttede i en tuba, vakte stor lykke hos børnene. Formanden for kulturelt udvalg i Tornved kommune, dyrlæge Knud E. Møller, Mørkøv, sagde ved afslutningsfesten. Jeg er på kulturelt udvalgs vegne glad for, at vi har kunnet støtte spil sammen ugen økonomisk. Det har åbenbart været en succes, og nogle skjulte talenter er dukket op. Og jeg vil gerne takke de mange der har været med til at arrangere spil sammen ugen, og en særlig tak til Bente Skat Andersen, der har været koordinator for hele det store arrangement. Men hermed var feste ikke slut. De populære Hjembæk spillemænd slog takten an til en række folkemusikstykker og det lokkede så mange på dansegulvet, at det kneb med pladsen. Og fra mange sider blev der udtrykt ønsker og håb om at det grundlæggende arbejder der her er lagt på musik og teaterfronten i Tornved kommune, må give sig udslag i lignende arrangementer5



Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 7. marts 1979, side 6; Spil sammen ugen
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 21. marts 1979, side 6; Spil igen ugen
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 21. marts 1979, side 6; Spil igen ugen
Kilde 4; Kalundborg Folkeblad 23. marts 1979, side 11; Børneteater på Jyderup Bibliotek
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 26. marts 1979, side 6; Spil igen ugen sluttede med bravour
©Jyderup Realskole